Kære Badmintonmotionist
Klubhusudvalget har opgraderet køkkenfaciliteterne så I nu har mulighed for at bruge lokalet til sociale aktiviteter i forbindelse med jeres sport. Klubhuset er fortsat kun til aktiviteter i foreningsregi og dermed ikke til privat brug.
Det kan være I vil holde juleafslutning i klubhuset og nyde et måltid sammen. Der er indkøbt service og køkkenredskaber så det nu er muligt at lave mad og spise i klubhuset. Vi har også installeret et nyt komfur. Det kan også være I bare vil nyde en kold genstand fra køleskabet efter træningen.
Det får I nu mulighed for ved at bestille en nøglebrik, der giver adgang til køleskabet.
Er du interesseret i en nøglebrik skal du sende dit fornavn og efternavn og en email adresse til mig og oplyse om du i forvejen har en nøglebrik, eksempelvis til Fitness. Depositum er 100 kr. per nøglebrik. For bestilling af nøglebrik, TRYK på shop i menufeltet i venstre side og følg blot de følgende instrukser.
Når du på et tidspunkt afleverer din nøglebrik tilbage vil du få dit depositum tilbage.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Bukkerup Gymnastikforening